Spring til indhold.

CAAI

Centre for Administrative Artificial Intelligence

CAAI – Centre for Administrative Artificial Intelligence er Aalborg Universitets enhed for udvikling, implementering og organisatorisk adoption af AI‑løsninger i universitetets administration. Enheden er forankret i IT Services og skal sikre, at AAU udnytter potentialet i generativ AI på en sikker, effektiv og strategisk måde.

To kollegaer fokuserer sammen på skærm

CAAI er oprettet af universitetsdirektøren for at fremme anvendelsen af kunstig intelligens i universitetets administration. Vi arbejder med både udvikling, implementering og udbredelse af AI-løsninger og anskuer AI ud fra to overordnede perspektiver.

Individuel brug af AI – i form af personlige digitale assistenter. Vi understøtter medarbejdernes anvendelse af blandt andet Microsoft Copilot i kontorpakker, softwareudvikling, sikkerhed og andre arbejdsopgaver. Samtidig udvikler og afprøver vi løbende nye anvendelsesmuligheder.

AI indlejret i services – her udvikler og implementerer vi AI-baserede løsninger til blandt andet chatbots, sagsbehandling, selvbetjeningsløsninger og fagsystemer. Vi samarbejder desuden med leverandører om at udnytte de AI-funktioner, der løbende bliver tilgængelige i eksisterende og nye systemer.

En central del af CAAI's arbejde er kompetenceudvikling. Vi gennemfører undervisning, workshops og videndelingsaktiviteter, som styrker medarbejdernes forståelse og anvendelse af AI i praksis. Målet er, at vi som kolleger er trygge ved og proaktive i forhold til de muligheder og forandringer, som AI skaber, og at vi understøtter hinanden gennem deling af erfaringer, indsigter og gode løsninger.

CAAI's medarbejdere

Kontakt

Har du en idé til et AI-projekt eller en administrativ proces, hvor AI måske kan gøre en forskel?

Kontakt CAAI for en indledende dialog om behov, muligheder og næste skridt.

Har du brug for support til Microsoft Copilot eller andre AI-værktøjer, skal du oprette en sag via Serviceportalen.

Skriv til os på caai@its.aau.dk