- Du kan ikke afholde og modtage refusion for internt fagligt møde under en tjenesterejse.
EKSEMPEL: Du er på konference med andre kolleger fra AAU, og I beslutter at spise frokost eller middag sammen for at vende faglige emner. Den udgift skal I selv dække af jeres diæter.
- Repræsentations-arrangementer skal følge de samme regler, som hvis du var hjemme. Se reglerne her. Det vil sige, der skal være et klart beskrevet repræsentativt formål med udgiften som f.eks. at promovere eller hente midler til AAU. Ved tvivl, spørg først.
EKSEMPEL: Til en konference i udlandet er i 8 kolleger fra AAU, der inviterer to kollegaer fra et andet universitet med til middag. Middagen har ikke et repræsentativt formål, så udgiften kan derfor ikke afholdes at AAU, men skal afholdes af jer hver især – for AAU deltagernes vedkommende via jeres diæter.
EKSEMPEL: Du er til konference med eksterne samarbejdspartnere på dit forskningsprojekt, det kunne f.eks. være en virksomhed der er partner i projektet. I går ud og spiser sammen. Det kan IKKE dækkes som repræsentation, men skal betales af diæterne.
EKSEMPEL: Du deltager i en konference, hvor du har et planlagt møde med en samarbejdspartner fra en virksomhed, som er potentiel fremtidig projektpartner for AAU. I denne forbindelse inviterer du vedkommende på middag for at drøfte muligheder for samarbejde og funding. Middagen har et klart repræsentativt formål og kan derfor dækkes efter repræsentationsreglerne, forudsat at formålet dokumenteres, og der foreligger bilag. Vær opmærksom på, at dine diæter vil blive reduceret tilsvarende for det pågældende måltid.